Hjerteknivblok – fem elskelige knive
november 30th, 2009 | Skrevet i Featured, Køkken & bad | 1 Kommentar
Findes der noget så ærgerligt, som at stå og file i søndagsstegen med en sløv kniv, på den der måde så det føles som om, at man lige så godt kunne forsøge at partere kødet med hænderne? Det kommer aldrig til at ske, hvis man har knive fremstillet af molybdæn-vanadium*. Så kommer der gang i skæreriet!
Det eneste problem er, at selv knive af meget hård og skarp metal** efterhånden bliver sløve, hvis du ikke behandler dem godt. Nej, det dur ikke at have dem liggende i skuffen, selv om du placerer dem nok så forsigtigt. Du har brug for en god knivblok til gode knive.
Problemet med knivblokke er, at de ofte er ret kedelige. De er ligesom bare… blokke, som man sætter knivene i, og du vil jo gerne have noget pænt i dit køkken, ikke sandt? Som f.eks. et rødt hjerte. Så du for alvor kan vise din kærlighed til dine fine knive, hvilket også viser din kærlighed til mad.
Hvor er det heldigt, at Raffaele Lannello med sædvanlig italiensk opfindsomhed og smagfuldhed har designet netop sådan en knivblok, og at den leveres med fem knive: Kokkekniv, brødkniv, forskærer, skrællekniv og sidst, men ikke mindst en allround-kniv. Så nu er det slut med at slå karateslag mod culottestegen og i stedet give sig hen til madglæde – og samtidigt have det pænt omkring dig, mens du gør det.
*Meget hårdt og skarpt metal.
** Som f.eks. molybdæn-vanadium
Knivblokken måler 48 x 28 x 60 og er lavet af rød plast. Knivene medfølger.


februar 5th, 2010 at 12:28 (#)
[...] [...]